Fagene på en idrætsefterskole

På Vedersø idrætsefterskole har vi fokus på de boglige fag samtidig med at idræt og gymnastik er en stor del af vores hverdag. Alle elever skal være klar til en gymnasial uddannelse efter de har været hos os, hvis det er det de ønsker, men her er plads til alle, og vi bruger niveaudeling, teamsamarbejde og 2-lærer system aktivt for at højne niveauet og differentiere undervisningen til gavn for alle.

Og på Vedersø Idrætsefterskole har vi ikke unge uuddannede lærere til at undervise i de boglige fag - vi bruger i stedet vores unge gymnastiklærere til det de er bedst til, og det trives alle med!

Ud over de obligatoriske fag har du også mulighed for at vælge dig ind på en række forskellige valgfag. Selvom vi er en idrætsefterskole har vi ikke deciderede linjer som så mange andre steder. Vi tror på mangfoldigheden og tilbyder ud over vores profilfag Gymnastik, Spring, Fodbold og Dans en række idrætslige, kreative og musiske valgfag. Man kan vælge at fordybe sig i vores profilfag, eller man kan vælge at prøve mange forskellige ting. Samtidig har vi delt vores år op i tre valgfagsperioder, hvor man kan vælge enten at fortsætte med de fag man brænder for eller prøve noget nyt - vi oplever bl.a. mange fodboldspillere, som vælger at spille fodbold tre gange om ugen efterår og forår men vælger Spring eller et andet valgfag i vinterperioden, og det ser vi som en stor styrke!

Et ophold på Vedersø idrætsefterskole er et springbræt med stort afsæt videre i livet, hvor du forbereder dig på den ungdomsuddannelse, som du skal påbegynde senere.

Måske skulle du også læse