Fysisk træning

For at forbedre vores træningstilstand har alle elever obligatorisk løbe- og styrketræning.

Træning og morgenløb

Formen udvikles og holdes vedlige gennem forskellige ugentlige træninger af den ene eller anden form.

På Vedersø Idrætsefterskole begynder dagen kl. 06.45 med morgentur efterår og forår - om vinteren sover vi lidt længere, for det siger videnskaben er sundt, og det er i øvrigt bælgmørkt og nogle gange glat på det tidspunkt om vinteren. Man bestemmer selv, om man løber eller går om morgenen, men det er en god start på dagen med motion og frisk luft - og én dag om ugen er der mulighed for morgentræning for fodboldspillerne. Derudover udfordres man med regelmæssige løbeture, hvor træningen består af en veksling mellem langdistancetræning, intervalløb, stjerneløb, opgaveløb og andre former for løb.

Vores obligatoriske gymnastikundervisning indeholder i øvrigt masser af almen styrke- og motionstræning, og vi forventer af dig som elev, at du har viljen til at træne, udvikle og vedligeholde din grundform.

Til Skolernes Motionsdag har vi vores eget store Adventure Race, VidaRace, som udfordrer alle - se bare vores video her nedenfor...:)

VidaRace