VI hylder gymnastikken på efterskolen med en fokusuge

15-11-2017


Vedersø Idrætsefterskole sætter fokus på spring, gymnastik og dance i uge 50 - se programmerne til spring og rytme og dance.

Vi har inviteret super dygtige erfarne gæsteinstruktører til at komme og lave workshops for vores elever sammen med vores egne undervisere. Dette skal andre unge da også have muligheden for at nyde. Kom derfor og deltag, hvor man har sin interesse uanset, om det er hiphop, waacking, teamgym, tumbling eller bare har lyst til at give den gas i springcenteret. Tjek lige målgruppen som modulerne er rettet imod på programmerne.

Vil man gerne deltage i et af de temaer, hvor man har mulighed for at deltage både sen eftermiddag og aften, så giver vi aftensmaden. I så fald smid en mail til LTJ@VIE.DK, så sørger vi for aftensmad.

Vi glæder os max til ugen, og til at se en masse unge mennesker

Hurtige svar:
- Koster det noget? - ikke en krone.
- Skal de tilmelde sig ? – Nej, bare mød op og slip kroppen løs. Kun hvis man er med både eftermiddag og aften + ønsker aftensmad, så vil vi gerne have en tilmelding.
- Må man tage en ven med ? – Ja, absolut, fyld da bare bilen op. Vi skal nok sørge for en kop kaffe til chaufføren
- Kan man nøjes med at deltage i et enkelt modul en aften ? – Ja, det er helt OK, man behøves ikke komme eftermiddag, hvis man ikke kan nå det.
- Er det kun for de aldersgrupper, som er nævnt? - Ja, det er ikke for seniorgymnaster – kun børn og juniorgymnaster denne gang.
- Hvorfor? - fordi vi er vilde med gymnastik og dans!