Vedersø Camp 2020 aflyst

23-03-2020

Kære deltager på Vedersø Camp 2020
På baggrund af situationen med Corona, og Statsministeriets udmelding pr. Dags dato, så har vi desværre ikke andet valg end selvfølgelig at aflyse Vedersø Camp 2020. Vi skal passe på hinanden.

Vi er selvfølgelig meget kede af og ærgerlige over situationen, som dermed også får konsekvens for jeres barns besøg på efterskolen i forbindelse med campen med enten spring, rytme, fodbold eller badminton på programmet.

Der vil være mange efterskolearrangementer, som vi forhåbentlig skal finde plads til, så årets elevhold kan få det maksimale ud af Corona-situationen samt få deres oplevelser for livet. Men vi kan ikke på nuværende tidspunkt se, at vi kan finde plads i kalenderen til en ny Vedersø camp inden sommer. Derfor vælger vi at aflyse. I vil i løbet af tre ugers tid selvfølgelig få refunderet pengene fra Billetto af, og skulle det ikke være sket, så må I endelig kontakte os på: mc@vie.dk

Indtil videre så kører vi videre med to planlagte sommercamps for Dance og Fodbold, hvis det kan friste og falde i hak med jeres sommerferie. Det er i hvert fald gode muligheder for at få et glimt af efterskolelivet samt nørde med sin idræt. Ellers er planen selvfølgelig, at der igen er camp i påsken 2021. Det er bare med at holde øje med skolens hjemmeside www.vie.dk, når der bliver åbnet herfor. Dog skal vi nok huske at sende jer en heads-up i et par dage inden offentliggørelsen, så I har muligheden for en ”early bird” tilmelding.

Pas på jer selv og hinanden,
Vedersø Idrætsefterskole