”At få lov til at stå i spidsen og være med til at skabe de bedst mulige rammer for menneskelig udvikling står ekstremt højt på min ønskeseddel”
Vi byder velkommen til Henrik Kyhl Pedersen, som er vores nye afdelingsleder på idrætsefterskolen fra august 2020.
Henrik er MEGA klar til at lede Vedersø Idrætsefterskole ind i fremtiden. Som Henrik skrev i sin ansøgning: ”Mennesker, ledelse og gymnastik er tre hovedingredienser, som jeg elsker at kombinere. Min motivation og indgangsvinkel er altid, at få mennesker, projekter og processer til at udvikle sig, blomstre og lykkedes.”
Det passer perfekt på indholdet i vores jobopslag, hvor der bla. stod at vores nye leder skal kunne have mange bolde i luften hver dag. Fordi på en efterskole er der opgaver døgnet rundt, det er en livsstil, og den skal man synes er sjov.
Henrik vil få ansvaret for, at skolens værdier skinner igennem i en travl hverdag og være personaleansvarlig for vores dygtige undervisere samtidig med at være den person, som elever og forældre er trygge ved at gå til, når der er behov for det.
I Henrik får vi en mand med indgående kendskab i efterskoleverdenen og gymnastikkens kvaliteter for et efterskolehold samt stærke relationer i gymnastikverdenen. Henrik har bla. 8 års efterskolebaggrund som lærer fra Staby Efterskole samt 3 år som idrætskonsulent i DGI Vestjylland. Med Henriks kompetencer og relationer får vi sat nye mål og pejlemærker for gymnastikken og bevægelsen på VI.
”Størstedelen af mit voksne arbejdsliv har været i efterskoleverdenen, og at komme tilbage til den livsstil, vil være en fantastisk mulighed for mig og min familie. Livet på en efterskole er unik, som ikke kan beskrives – det skal opleves”, var Henriks afsluttende bemærkning til samtalen, hvilket vi som efterskolefolk kun kan nikke genkendende til.
Velkommen ombord Henrik.