På vores idrætsefterskole vil du være fysisk aktiv hver dag. Lige fra morgenturen tidligt på dagen og til hygge-spring om aftenen. Og indimellem har du måske både haft gymnastik og valgfag med dans eller fodbold eller...
Når du går på vores idrætsefterskole har du obligatorisk gymnastik, hvor vi træner kroppen og forbereder os hen i mod årets gymnastikopvisning. Derudover har vi masser af gymnastiske valgfag som Spring, Rytme, Teamgym og Tumbling. Gymnastik er en fantastisk base for at dyrke andre sportsgrene som fx boldspil - det er ikke uden grund at fx professionelle fodboldspillere bruger utrolig meget tid på fysisk grundtræning!
Ud over de mange gymnastikfag tilbyder vi nogle virkelig stærke profilfag i Fodbold, Dans og Badminton, som dyrkes på højt niveau - men med plads til alle. Vi har selvfølgelig også masser af andre idrætsvalgfag, og du kan sammensætte det præcis som du vil og skifte alt efter årstiden med de 3 valgfagsperioder vi har. Vi sætter stor pris på mangfoldigheden og fællesskabet og dyrker ikke det elitære. Her er plads til både at specialisere sig og dyrke forskellige interesser, og mange af vores elever er dygtige til flere idrætsgrene.
Vi dyster mod andre idrætsefterskoler i alle boldspil og deltager selvfølgelig i de mange forskellige turneringer for efterskoler.