Badminton på Vedersø Idrætsefterskole er på højt niveau - men med plads til alle. Vi er Vestjyllands førende badmintonefterskole.På Vedersø Idrætsefterskole har vi fantastiske faciliteter til badminton med to idrætshaller og i alt 9 badmintonbaner.
Vi har mange elever der spiller badminton, så der er god mulighed for at blive udfordret i verdens hurtigste spil, og vi deltager naturligvis i forskellige turneringer, så du kan komme ud og prøve dig af mod andre, hvor pulsen og intensiteten er høj.
Du kan træne op til 4 gange om ugen, og vores trænere er fra øverste hylde, så hvis du leder efter en efterskole, hvor du kan udvikle dig som badmintonspiller, er du kommet til det rette sted.
Vores cheftræner Erik Pedersen er fuldtidsprofessionel træner og har sit eget badmintonakademi, hvor han arbejder med nogle af de dygtigste spillere i Danmark - du kan læse mere om det her. Han har selv spillet i den bedste liga i Danmark og er stadig en del af det danske veteranlandshold, så han spiller stadig turneringer på højeste niveau både nationalt og internationalt.
Badminton er et af vores profilfag på linje med Gymnastik, Spring, Dans og Fodbold, og vi tør godt love, at du ikke finder en bedre skole at udvikle dit spil på, hvis du også gerne vil have den "rigtige" efterskoleoplevelse med gymnastik, fællesskab og personlig udvikling på alle niveauer - og så gymnastik er faktisk noget alle boldspillere burde gøre noget mere, for der er ikke noget der understøtter din fysiske udvikling bedre!
Der er også plads til at være nybegynder og bare godt kunne tænke sig at lære et af verdens måske hyggeligste og mest inkluderende spil. HUSK at hos os kombinerer du selv dine profil- og valgfag præcis som du vil, så du bestemmer selv om du vil træne badminton en eller op til fire gange om ugen, og der er mulighed for enten at fastholde de samme fag hele året eller skifte to gange undervejs.
Det er også muligt at gå på vores internationale afdeling og spille lige så meget badminton. Der har man ikke obligatorisk gymnastik men til gengæld får man et meget anerkendt internationalt eksamensbevis fra Cambridge IGCSE og et netværk af venner fra både Danmark og resten af verden i et engelsktalende miljø, som vil give dig et forspring sprogligt i den globale verden vi lever i. Hvis det lyder interessant, kan du læse mere her.
Hvis I bare ikke kan vente på Efterskolernes Dag, Efterskolernes Aften eller Åbent Hus, så er I altid velkomne til en rundvisning når det passer jer!
Udfyld nedenstående formular, og vi kontakter jer hurtigst muligt!