Jeg er stolt over den måde, som vi favner gymnastikken på

Amanda Pedersen der flytter rundt med eleverne i gymnastikken, som var de Lego klodser  Jeg er opvokset i en lille landsby tæt på Billund, der hedder Vandel. Siden 2009 har jeg været sæsonmedarbejder i Legoland Billund. Efter gennemført STX-uddannelse i 2013 har jeg arbejdet 1 år som pædagogmedhjælper i en børnehave. Herefter et ophold på Gymnastikhøjskolen i Ollerup som åbnede mange nye og spændende muligheder.

I sommeren 2015 blev jeg ansat på Vedersø som primært gymnastiklærer, men jeg har også undervist i dansk og kristendom. Derefter to år hvor jeg gik all-in på gymnastikken. Udover at undervise i de obligatoriske gymnastiktimer underviste jeg også i diverse valgfag.

Nu er jeg i gang med at læse til fysioterapeut i Holstebro, men kan ikke slippe Vedersø og eleverne helt. Jeg er så heldig at være timelærer i rytmisk gymnastik samt møde eleverne på aften- og weekendvagter.  

Jeg underviser i

 

Uddannelse:
STX 2013,
Gymnastikhøjskolen i Ollerup 2015
Påbegyndt at læse til Fysioterapeut 2018

Mit fornemmeste mål med at arbejde med unge mennesker

At eleverne lærer, at livet ikke er en dans på roser. Indimellem træder man på en torn, og det gør nas ;-)

Eleverne skal rykkes både menneskeligt og fysisk. De skal turde prøve selvom, at der er risiko for at fejle. Fejlene kan gøre ondt, men er ofte dem, der hjælper os et skridt videre på vejen.

Mit ynglingscitatDer er ikke noget, som du ikke kan. Der er noget, som du ikke har lært ENDNU!

Amandas speciale; gymnastik

– både herhjemme i andedammen og i udlandet

Gymnastikken har altid fyldt meget for mig, og jeg har dyrket det siden puslingeholdsalderen. Det var dog først i slutningen af gymnasiet, det gik op for mig, hvad denne verden virkelig indebar, og hvilke muligheder, der er. Det er nu blevet til 4 sæsoner på Sydøstjyllands Rep.hold og er i gang med 3. sæson på Holstebroegnens Rep.hold. Jeg har undervist diverse lokalhold og regionshold, og jeg har efterhånden også været på en del gymnastikrejser rundt omkring i europa; senest i Brasilien sommeren 2017.

Under mit ophold på Ollerup fik jeg mulighed for at ansøge om at komme til udlandet og undervise. Jeg var heldig at blive valgt til denne opgave af DGI. I oktober 2015 holdte jeg 1 måned fri fra Vedersø og tog afsted til México. Her skulle jeg undervise mexicanske børn og voksne i gymnastik hos Condado Familia Gym. En oplevelse for livet og en øjenåbner for, hvordan gymnastikken dyrkes ude i verden.

For mig er gymnastikken ikke bare bevægelser, der kræver styrke, balance og smidighed. Det er lige så meget en historie og et budskab, som du skal have ud gennem kroppen til et seværdigt show. Jeg er utrolig stolt af den måde, som vi favner gymnastikken på i DK.

Jeg er også stolt over, at vi faktisk er det eneste land i verden, der dyrker opvisningsgymnastikken på den måde, som vi gør. Der er plads til alle, det skal være sjovt, men det kræver samtidig præcision og vilje.

Mit sejeste hashtag#GoWÆST