Elsker at arbejde med detaljer og hjælpe unge spillere på vej

Hos Erik "EP" Pedersen skal træningen være sjov men seriøs!

Jeg hedder Erik Pedersen. Er fra 1966 og har spillet badminton siden 1976 og været træner siden 1986.

Jeg har trænet spillere på alle niveauer: fra spilleren på 6 år og op til 1. division, og jeg har taget de bedste træneruddannelser. I dag laver jeg ikke andet end at arbejde med badminton, og det er skønt at dedikere sit liv til sin helt store passion.

Jeg har selv spillet i Elite Divisionen i mange år. Det hed landets bedste række, da jeg var "ung". Pt. spiller jeg på det danske badmintonlandshold for veteranspillere. Her deltager jeg i alle de største turneringer såsom VM, EM, Nordiske, All England, Denmark Open og mange flere.

Jeg underviser som

 

  • Badmintontræner

 

Mit sejeste hashtag#vildmedfjer

Mit fornemmeste mål med at arbejde med unge mennesker

Jeg elsker at arbejde med alle detaljer og hjælpe de dygtigste spillere med at blive endnu bedre. Men det er faktisk lige så fedt at hjælpe engagerede spillere på alle niveauer med at tage de store skridt, når de virkelig beslutter sig for, at de vil noget seriøst med deres sport. 

Træningen skal være seriøs - men sjov! Jeg lægger vægt på højt humør og gode vaner og sætter en ære i at hjælpe alle de unge spillere, som kommer med den rette indstilling. De kan se frem til en varieret træning med masser af forskellige øvelser, som arbejder med både teknik, footwork og taktik.

Der er altid en god stemning, når man kommer på skolen. Vedersø Idrætsefterskole er en traditionel efterskole med stærke klassiske værdier som fællesskab, trivsel og personlig udvikling - og samtidig kan man arbejde seriøst og målrettet med sin sport, og det tiltaler mig utrolig meget. Det har været spændende at være med til at bygge badmintonprofilen op, og jeg glæder mig til at arbejde videre med en masse engagerede unge mennesker og kolleger.

Mit ynglingscitatAlt er muligt, for den som bærer viljen i hjertet.