For Kim Skouborg er efterskolelivet en livsstil, der involverer hele familien
Et liv fyldt med sport helt fra barns ben er blevet udlevet som både aktiv og træner. Efter en lang og spændende uddannelse trak muligheden for at kombinere arbejde og fornøjelse derfor også mere end udsigten til kontorarbejde.
Efterskolelærer i fem år med en masse fodbold og muligheden for at medvirke til en spændende udviklingsproces var en fantastisk start på arbejdslivet. Derefter fulgte fem år som gymnasielærer på både STX og HHX for at bruge den lange uddannelse og supplere erfaringerne med gymnasielæreruddannelsen, men efterskolelivet trak igen.
Få andre steder har man muligheden for at gøre så stor en forskel, som man har på en efterskole, og familien var helt med på at gå all in og investere 100% i det - og det har vi aldrig fortrudt :)
Uddannelse:
Bachelor i Erhvervssprog, Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning, 2000
Cand.ling.merc, Handelshøjskolen i Aarhus, 2003
At være med til at gøre en positiv forskel og skabe et solidt fundament for unge mennesker i en sårbar alder mellem barndom og voksenliv. Samtidig ruste dem til en kompleks verden med mange vanskelige problemstillinger.
For mig er fortælletimerne og de mange fælles udfordringer en perfekt mulighed for at tale om værdier og vores samfunds grundlag i teorien og udleve det i praksis!
Idræt er for alle - uanset niveau! Trænergerningen drejer sig om at hjælpe den enkelte med at opfylde sit potentiale samtidig med at hjælpe et hold med at opnå resultater.
Det kræver en målrettet indsats, men alt er muligt for den, som bærer viljen i hjertet.
Motivation skal i høj grad komme inde fra, men trænerrollen indebærer et stort ansvar for at skabe et miljø, hvor alle kan være den bedste version af sig selv - uanset om niveauet rækker til Serie 6 eller Superligaen!