Søren Gahner Larsen; eleven der vender hjem
Som gammel elev i Vedersø har efterskolelivet også sat sit præg på mig. Har været på højskole i Viborg og rejst en stor del af USA igennem.
Min læreruddannelse tog jeg i 2013, og jeg har været i efterskoleverdenen siden da.
Fodbold betyder meget for mig, og jeg er en del af teamet her i Vedersø, hvor jeg er med til at udvikle kundskaber og færdigheder for vores elever i fodboldspillet. Derudover står amerikansk fodbold også mit hjerte meget nær idet, at jeg har fulgt sporten siden 2004 og selv spillet det i 10år.
Uddannelse:
Læreruddannelsen Nr. Nissum 2009-2013, linjeuddannet i matematik, fysik/kemi og idræt.
UEFA B-licens 2015
Praktikvejleder til læreruddannelsen 2016, VIA Holstebro
Jeg ser det mit fornemmeste mål at skabe rammer for, at eleverne får det bedste år på Vedersø Idrætsefterskole.
Jeg tror på, at det er vigtigt både at være en medspiller for eleverne, men også en medspillende modspiller, så eleverne får de bedste forudsætninger for at udvikle sig både fagligt og menneskeligt.
Mit speciale ud over fodbold ligger i det naturfaglige og videnskabelige område. Jeg har undervist i fysik/kemi og matematik i alle de år, som jeg har været uddannet lærer og forsøger stadig at blive bedre til at lære det faglige fra mig.
Elevernes trivsel fylder meget for mig, og jeg sætter en dyd i at have tætte relationer til eleverne. Jeg forsøger at gøre indtryk og være en god rollemodel for alle eleverne.
Så vælg VI for at udvikle dig menneskeligt, fagligt og sportsligt. Vi tager hånd om dig og hjælper dig i den situation, som du er i. Du får unikke oplevelser og de bedste rammer for at kunne tage dit næste spring i livet.