Alle har brug for omsorg på et eller andet tidspunkt

Sussie Skouborg er mor til 2 + 180 efterskoleelever

Efter handelsskolen tog jeg ud at rejse i et år og var bl.a. på kibbutz Eilon i Israel og arbejdede på en gård i Schweiz.

Da jeg skulle vælge min uddannelse, var målet at være med til at skabe arbejdspladser, hvor hver enkelt gør en forskel og glæder sig til at møde på arbejde. Derfor valgte jeg at læse til produktionsingeniør for at få en meget bred og tværorganisatorisk forståelse af virksomhedsprocesser.

Jeg var så heldig at få næsten 10 år på Grundfos A/S med både kvalitetsarbejde og ledelsesmodellen EFQM. Grundfos A/S har via EFQM modellen og Balanced Score Card skabt en stor familie for medarbejderne, hvor hver enkelt medarbejder får tildelt ansvar og skattes for deres bidrag.

Derefter var jeg på Siemens Wind Power A/S, hvor jeg arbejdede med arbejdsmiljø i samarbejde med medarbejderne. Et job som igen gav mig mulighed for at være med til at skabe en endnu bedre arbejdsplads for mine kolleger.

Da Kim blev valgt til Vedersø Idrætsefterskoles nye forstander i 2015, drømte jeg om at være med til at gøre en forskel sammen med alle medarbejderne og eleverne på Vedersø Idrætsefterskole og The International. Jeg startede i januar 2017 som sekretær, og efter sommerferien fik jeg også skolemorrollen, som jeg skatter utrolig højt.

I min fritid dyrker jeg økologiske grøntsager og frugt, og jeg elsker at binde smukke buketter med geoginer fra vores have. Jeg nyder at løbe og gå ture i naturen. Jeg er et stort familiemenneske og elsker at være husmor og være i køkkenet, når der er tid til det.

Min ansættelse

 

Uddannelse:
Produktionsingeniør, 2002 fra Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning
HD i organisation, 2008 fra Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning

Mit fornemmeste mål med at arbejde med unge mennesker

Vi har på Vedersø Idrætsefterskole smukke rammer, frihed under ansvar, masser af udfordringer, det er kun dig der sætter grænserne.

Vi er et dejligt team med god værkstedshumor og hjertet på rette sted. Vi stiller krav og hjælper dig med at udvikle dig til den person, som du gerne vil være.

Mit ynglingscitatSmil til verden og verden smiler til dig

Sussies speciale; moderlig omsorg

- da mor ikke er her, træder Sussie til

På kontoret varetager jeg bl.a. elevstøtten, individuel støtte, kontrakter og øvrige kontoropgaver.

Som skolemor besøger jeg de syge elever på deres værelser og koordinerer lægetid ved akut behov. Jeg arrangerer hyggegruppe en gang imellem med ice-breakers og teambuilding.

Jeg er altid klar til at lytte, hvis der er nogen som har brug for én at snakke med. Jeg hjælper også elever med holde styr på evt. medicin.

Mit sejeste hashtag#EnStorFamilie